Tryllekunstner med politieskorte

På Efterskolen ved Nyborg arbejder teaterholdet netop nu på opførelsen af en absurd udgave af ”Hamlet”. Dramalæreren har fået den gode ide, at en af karaktererne i stykket skal kunne trylle.

Derfor var jeg i går formiddag nede på skolen med en kuffert fuld af trylleri for at lære rolleindehaveren Josephine at udføre nogle effektive tryllenumre. Vi fik også sat tryllerierne i scene i samarbejde med dramalæreren. Nu skal hun så blot øve sig grundigt på teknikken, så hun kan udføre tryllerierne uden at skulle tænke over det og dermed have overskud til at spille scenen.

Heldigvis var Josephine en lærenem elev og jeg glæder mig til at kigge ned til teaterholdet igen om 1-2 uger for at se, om tryllerierne er faldet helt på plads i forestillingen.

3108660-udrykning

Min tur til Efterskolen ved Nyborg i går fik mig til at mindes en sjov episode, da jeg for et par år siden skulle ned på skolen for at optræde for eleverne. Samme aften var der cykelløb i byen med enkeltstart, hvor cykelrytterne blev sendt afsted med et minuts mellemrum.

Dette vidste jeg ikke noget om.

Når man kommer i bil fra Odense skal man dreje til venstre i det første lyskryds i Nyborg for at komme ned til efterskolen. Dette kryds var denne aften spærret af p.g.a. cykelløbet, så man kun kunne dreje til højre. I krydset stod en hjemmeværnsmand, der sørgede for, at ingen forstyrrede løbet. Naturligvis spurgte jeg ham, om jeg undtagelsesvis måtte dreje til venstre, da jeg skulle ned på skolen for at optræde.

Dette svarede han klart nej til.

Så jeg kørte i stedet til højre og holdt ind til siden, hvorefter jeg ringede til Fyns Politis vagtcentral i Odense. – Hej, mit navn er Henrik. Jeg skal ned og trylle på Efterskolen ved Nyborg, men jeg må ikke komme igennem krydset p.g.a. et cykelløb!

Den vagthavende bad om at få lov til  at tale med manden i krydset, men han var ikke interesseret i at tale med nogen.

Vagthavende ringede så til en politimand i Nyborg, som derefter kontaktede mig, og jeg redegjorde igen for problemet. Kort tid efter dukkede han op i en patruljevogn og gav mig en 15-20 sekunders politieskorte med blå blink over på den anden side af krydset.

Og således blev magien til virkelighed på Efterskolen ved Nyborg.

Tusind tak til Fyns Politi for hjælpen. :)

Showkatalog2014Er du også på udkig efter et overraskende, morsomt og magisk indslag til familie-festen, personalefesten eller julefrokosten?

Så bør du have mit nye showkatalog. Kataloget fortæller om de mange magiske muligheder, du som arrangør kan gøre brug af, hvis du vil fortrylle et kræsent publikum.

Du får programmet gratis tilsendt ved at ringe på 30 63 52 51 eller sende en mail til henrik@henrikchristensen.com. Du kan også bestille det via henrikchristensen.com

Vil du også lære at trylle? Besøg Trylleakademiet.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar